Flemming tilser ruser.

Fiskeriet på Saltbækvig.

Fiskeriet startede allerede i 1868 hvor en ældre fisker Peder Hansen stod for fiskeriet og til at hjælpe sig havde han sin søn. Struck fik 2/3 af fiskene og de 2 fiskere resten

I 1883 var der ansat 6 fiskere til at klare fiskeriet. Af redskaber havde de 2 mindre vod (redskaber der bevæges gennem vandet således, at fisken tvinges ind i det og ikke atter kan nå ud) og ca 60 ruser, Hovedforpagter var Hans Petersen, søn af den første fisker Peder Hansen som stod for fiskeriet indtil 1894.

Da Inspektør Struck havde ½ års opsigelse gjorde han ikke meget i at udsætte fiskeyngel. Fangsten var meget svingende. I årene 1883 -1885 blev der fanget ca 70 tons ål, men allerede i 1890 var fangsten kun 6 tons. Men udbytterne for ålefangsten var meget svingende.

I november 1898 sælges saltbækvig til et nydannet andelsselskab Saltbækvigs Ferskvandskultur.

Selskabet var dannet for at drive handel med ferskvandsfisk.

Inspektør Struck blev ansat som overinspektør for fiskeri og dambrug og drog afsted til Tyskland for at kigge på ferskvands fiskeri anlæg.

På arealet syd for Alleshave blev der gravet bassiner og bygget diger. I dag kan disse bassiner anes og stednavne Ti-dammen, Stræk-dammen og Et-dammen anvendes som beskrivelse af hvor man er.

Struck ansatte 2 tyskere, Poul Vogel skulle forestå planlægning af terrænet og opstart af anlægget og med en sendinger karper ankom Walther som blev ansat til at lede fiskeriet.

I 1899 blev der udsat enorme mængder af Karper, regn- og lakseørreder, undermål ål og planen var ikke bare at sælge fisk fra dambruget, men også yngel og det lykkedes i 1902 at stryge og sælge 222000 øjenæg som blev rosende omtalt, men mere blev det ikke rigtig til. Dambrugene var anlagt på temmelig mager bund og der var for mange fisk i dammene og vandkvaliteten var ikke i top.

Struck erstattes af Corfixen og Huss. Damme strakte sig over ca 130 tønder land, der var 8 indløb fra Bregninge å.

Da man opgiver ørredynglen i 1905, satser man på opdræt af gedder og karper.

I Ferskvandfiskeribladet nr 18 af 15 september 1912 fortæller Dr. Phil Hoffmeyer om et besøg på anlægget.

Ad en lang dæmning kørte vi et godt stykke til vi nåede karpedammene, der omfattede ca 130 tønder land. Efter danske forhold er ganske betydeligt anlæg. Karperne fodres ikke og derfor passer anlægget stort set sig selv det meste af året. Øget tilsyn er dog nødvendigt om foråret ved udsætning, ved legetid hen på sommeren og i efteråret ved udfiskning. Dammene er i forskellige størrelser så frugtbare ud, men skæmmes af kraftig rørvækst. Årsagen til den kraftige rørvækst skyldtes mangel på græssende kreatur, som på grund af mund og klovsyge udbrud dette år ikke kan udbindes og afgræsser rørvækster. At rørvækst er uønsket skyldes at karperne trives bedst i vand ved omkring 20 grader og når rør skygger bliver vandet ikke opvarmet nok. Årsagen til at der ikke fodres skyldes de mange fugle som holder til i områder som bortsnapper foderet. Den årlige produktion anslogs til at være omkring 100 kg pr ha. Dammene lå i kortere eller længere perioder tørre og de kalkedes også når det blev skønnet nødvendigt(desinficerende).

Karperne figurere først i 1905 hvor der blev registreret fangst på 8,8 tons og indtil 1921 var fangsten omkring 1 – 6 tons årligt med undtagelse af 2 år som gav under 1 tons i fangst.

Efter stormen i 1921 ændredes fiskeriet. Ferskvandsfiskene forsvandt og blev erstattet af saltvandsfisk.

I 1925 blev fiskeriet i søen og i dammene forpagtet ud og da forpagtningen sluttede i 1935 var overskuddet så lille at det ikke var værd at tale om.

I 1935 tegnede H&K kontakt med et nyt fiskekonsortium som fiskeri i søen og ud fra kysten, mens dammene og kanalerne blev holdt uden for. Aftalen holdt ved til 1950.

Mængden af ål som blev fisket i denne periode gik fra 18,5 tons til 7,5 tons og ved en videnskabelig undersøgelse blev det fastslået at grunden var mange aborre i søen.

For at komme aborren til livs blev der udsat Sandart yngel og sandarten var med til at holde aborrerne og karpeyngel ned.

Fiskeriet er siden blevet varetaget af H&K ansatte.

Sandarten er den mest dominerende fiskeart i Saltbækvig og tidligere har der været landet mange kg Sandart. Der er med jævne mellemrum sandart i ruserne, men ikke i en størelses orden at det kan betale sig at lande dem, derfor sættes de som oftes ud. Der kan laves fantastike fiskefridaller ud af sandart.

Ud over Sandarten findes skaller, brasen, aborre og karper. De fanges også i ruserne og bliver smidt tilbage i søen. Det første år vi fiskede fangede vi 2 gange en stor og flot karpe, men da ruserne er forsynet med odderrist bliver disse store fisk ikke længere fanget.

Karperne kan opleves i pumpe kanalen om foråret hvor de er meget aktive formindligt i forbindelse med gydning.

Nutidens fiskeri.

I 2012 overtog vi fiskeriet efter inspektør Ole Petersen. Der er tilladelse til 6 ruser, men kun 3 benyttes.

I maj og juni måned tiltrækkes glasålene fra havet. Hver aften ved solnedgang startes pumpen og derved sikres der åben passage ud til havet i pumpekanalen. Der er ved pumpekanalens ende ved pumpehuset opsat en åletrappe og en dykpumpe sørger for at åletrappen overrisles, hvor glasålene svømmer og derved kommer ind i saltbækvig.

I starten af august sættes ruserne op og så begynder fiskeriet og ruserne tømmes ca hver anden dag indtil vandet bliver for koldt. Nogle fantastiske ture ud på vandet og vi har ofte et par af hundene med som elsker disse ture. Det sker tit at havørnen udfolder sine flyveegenskaber over hovedet på os.

Vi har fanget nogle store karper, ellers er der lidt sandart som for det meste bliver sat ud igen og aborre og brasen ser vi også, men ellers er der ål.

2014 har været et anderledes år, ok det er kun 3.sæson vi er i gang i, men vi har stadig kontakt med den tidligere inspektør og kan derved dele vores iagttagelser.

Midt i marts måned var vi sammen med familien en tur til stranden efter en dejlig søndags frokost. Her opdagede børnene at der var glas ål i pumpekanalens udmunding. Normalt er det først i maj måned at vi starter pumpningen, men nu startede vi så i marts måned.

Der kom rigtig mange ind og der blev om aftenen fisket efter glasål med børnefiskenet og spande og til hundenes store glæde var der også en del hundestejler i blandt og der er ikke noget som friske hundestejler når man er hund på saltbækvig. Efterfølgende har vi af eksperter fået fortalt at 2014 har været et rigtig godt år for glas ål.

I forbindelse med dette fiskeri efter glasålene kunne vi konstatere at der var farveforskel på glasålene, Nogle havde en meget mørk næsten sort streng ned igennem kroppen, mens andre var meget røde. Da vi har kontakt til DTU Aqua i Jylland tog vi kontakt til dem for at spørge om det kunne skyldes sygdom. Det mente de ikke, men vi fik anbefalet at lave et forsøg hvor vi i en uge havde 2 spande stående med sand i bunden og den samme type vand (pumpevand blandet med postevand). I den ene spand kom der ca 20 sorte glassål og i den anden spand ca 20 røde glasål. Dette lille ”køkkenforsøg” blev sat i stand og de blev tilset dagligt. Efter en uge blev begge spande tømt og ud svømmede alle glasålene, sunde og raske og klar til en tilværelse i Saltbækvig, så det tydede ikke på sygdom.

Midt i den varme sommer ankom så den længe ventede båd fra Poca og efter en behørig navngivning ”Pernille Vrøj” blev hun søsat mens familie og fiskevenner så til. En minderig dag.

Ruserne blev først sat midt i august på grund af det meget varme vejr og søens høje temperatur. De første 2 ruser blev sat om fredagen og da vi manglede pæle, drog vi ud om lørdagen for at gøre den sidste ruse klar. Stor var overraskelsen at de var nødvendigt at tømme de 2 andre ruser da der allerede var over 100 kg i dem.

Det viste sig at vi er en del af et åleeventyr og det er lidt som i den gamle Danske film ”Flådens friske fyre”. Vi har stort set været ude og rygte ruser hver dag og vi måtte snøre den ene ruse, så vi kun har fanget i 2 ruser, da vandet har været så varmt at vi har haft problemer med at opbevare ålene til næste morgen hvor de er blevet hentet af O.V. Jørgensen, Hundested Fiske eksport. Normalt er det Columbus som henter ålene, men da behovet for afhentning i år har været så stor, er Knud og Inge (pensioneret erhvervs fisker fra Kalundborg) trådt til og hjælper med afhentning. Det har været hyggelige stunder og det har været lørdage og søndage at Knud og Inge har været ude og hente ålene for at de ikke skal gå for længe i hyttefadet. Vi har fundet en ok metode til at have ålene gående til afhentning. De kommer i hyttefad og så står der 1-2 dykpumper og ilter vandet i hyttefadet, men på grund af temperaturen i vigen stadig er høj er det vigtigt at få dem afleveret hurtigst muligt.

Efter en måned hvor vi har været på søen 27 gange, har vi valgt at drosle ned. Ruserne er lukket og bliver åbnet op om onsdagen og så sejler vi ud om torsdagen for så at få ålene hentet fredag morgen.

Kilde:

Fiskebestanden i saltbæk Vig 2001, udarbejdet af Danmarks fiskeriundersøgelse, Christian Skov og Søren Berg.

Grete Tvedegaard – Saltbækvig

Ferskvandsfiskeribladet nr18. 15. september 1912