Vores hunde

Vi har 8 hunde til at hjælpe til med forskellige opgaver.

Ronja - Ruhåret Hønsehund.

Ronja anvendes som jagthund og er super god til de typer såter som er på Saltbækvig. Såterne består ofte af skov og/eller rørskov og kræver en selvstændig hund som holder kontakt løbende i såten.

Ronja er kendetegnet ved at have monteret Intercooler og en høj gøen som gør at hun er allesteder og kan høres. Hun er utrolig hurtig.

 

Humwee eller Hummer - Patterdale Terrier

Hummer er udover at være familiens forkælede terrier en super god terrier til at gå drevet. hummer arbejder selvstændigt med en god kontakt. Hummer anvendes også tilgravjagt.

Hummer er en Wn families hund og træves i fmilien og bryder sig ikke så meget om gæster før hun har fået lov til at se dem an.

Eton - Jack Russell Terrier.

Eton er købt i Tyskland og en lille selvstændig Herre som ved hvad han vil. Helt klart gårdens Sex dyre. Han kan finde den midste sprække og komme ud når tæverne er i løbetid.

Eton bruges på drivjagt hvor han følger Niels i tykt og tyndt. Eton anvendes ligeledes til gravjagt.

Diddi - Jack Russell Terrier.

Diddi er en stille stabil terrier som arbejder stødt og effektivt under drivjagt. Gravjagt siger ikke Diddi noget.

Dita - Jack Russell Terrier

Dita er efter Diddi og Eton og er det sorte får i flokken. Dita bryder sig ikke om jagt og har ne klar mening om hvad hun er sat i verden til og det er for at behage Karen. Længere er den ikke.

Lille My - Jack Russell terrier

Lille my er flokkens ældste medlem. Hun er en meget bevidst dame som er den sødste lille hund sammen med mennesker, men en furie sammen med andre hunde. Hun er dog blevet mildere med årene.

lille My er en fantastik gravjæger og elsker det meget højt.

Jutlandia - Futte - JackRussell terrier.

Datter af Lille My og Foxbolt Tucker. Fantastisk terrier til drivjagt og god gravjæger.

Jack - Australsk Cattle Dog

Yngste hund i flokken. Fantastik vagthund og utrolig kærlig familiehund. Jack vil gerne bestemme og hyrder naturligt kvæget.